Jobannoncen er altid dit udgangspunkt

Skal du i gang med at rekruttere nye medarbejdere i din virksomhed? Det vil jo typisk være nødvendigt fra tid til anden.

I dagens Danmark vil det i mange tilfælde være en person fra generationen omkring årtusindeskiftet – altså fra 1980 til 2000 – du ansætter. Dette gælder også for fremtidige ansættelser.

En ekspert fra Pwc har i en undersøgelse fundet frem til, at ovennævnte generation vil udgøre 50% af arbejdsstyrken verden over i 2020.  I en undersøgelse fra Deloitte har de set lidt længere ud i fremtiden. De anslår, at denne generation vil udgøre 75% af arbejdsstyrken i 2025.

Det første sted, du starter, er altid med en jobannonce. Det er den, der i sidste ende skal få de relevante kandidater til at ansøge om lige præcis din stilling. Der er flere ting, du skal huske, hvis du vil skrive en god jobannonce, hvor de relevante kandidater bider på.

Først og fremmest er det vigtigt, at du er konkret. Læg ikke skjul på, hvad det er for en kandidat, der vil passe perfekt til jobbet. Typisk griber du din jobannonce an ved at inddele den i tre dele. Disse tre dele består af:

  • Hvilken rolle får vedkommende i jobbet?
  • Hvilke nødvendige færdigheder og egenskaber skal kandidaten have for at mestre jobbet?
  • Hvorfor skal vedkommende vælge din virksomhed som arbejdsplads?

De første to punkter giver lidt sig selv. Det skal du helst have gjort dig nogle tanker om, inden du opslår en ny stilling. Det sidste punkt kan dog være lidt mere tricky.

Ved det sidste punkt skal du komme ind på, hvorfor din virksomhed er det fedeste sted at arbejde. Du skal sælge din arbejdsplads. Det kan være i forhold til kulturen og atmosfæren i virksomheden.

Det virker måske som en ligegyldig ting at komme ind på. Det er dog noget, der kan gøre en forskel for, om den topkvalificerede ansøger søger stillingen eller ej.

Som et generelt råd til jobannoncen skal du også tænke over, hvad det er for et sprog, du skriver i. Henvender du dig til ansøgere, der er fra 1980-2000, skal du skrive i et tilsvarende sprog. Det må derfor gerne være lidt friskt og to-the-point.

Vil du stå i et bedre lys end konkurrenten, er der dog mere, du kan gøre. Sørg for at give ansøgerne et indblik i, hvorfor din arbejdsplads er et fantastisk sted at arbejde.

Det kan du gøre i jobannoncen, hvor du kan inkludere det som den sidste del af jobannoncen. Derudover kan du gøre det via virksomhedens profiler på sociale medier. Disse kanaler vil den digitale generation helt sikkert holde øje med, inden de sender en ansøgning.

Derfor: Brug tid på at skrive en jobannonce, der fanger de rigtige ansøgeres opmærksomhed.

Er du jobsøgende?

Som jobsøgende ved du også, at jobopslaget er dit udgangspunkt. Ønsker du yderligere vejledning og hjælp til at strukturere din jobsøgning? Så læs mere på linket.


SimplyJob er Danmarks absolut største job-app. Vi har hurtigt indtaget en ledende position i markedet som værende en innovativ og data-drevet jobplatform. SimplyJob har i dag mere end 180.000 kandidater, der har sendt over 240.000 ansøgninger til vores 700+ virksomheder igennem tiden.

Har du lyst til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe med jeres virksomhed med rekruttering, så kontakt mig endelig.

Oliver Skytte
Mobil: 81 61 60 10
Email: Oliver@simplyjob.dk